Type and press Enter.

Bønnebrownie med nicecream og saltristede hasselnødder

bønenbrownie

Bønnebrownie ala Englerod med lækker nicecream

Den her fantastiske opskrift på bønnebrownie er lavet af Englerod, og er min go-to kage når jeg gerne vil spise kage ret så ofte – så er det i det mindste med god samvittighed! Opskriften på bønnebrownie kan findes her og jeg anbefaler kraftigt at man giver den et skud! Den er uden sukker, og det en genial måde at få spist lidt ekstra bønner på. Jeg har lavet den med både sorte bønner og kidney bønner, og det bliver lige godt – så det er også en opskrift man sagtens kan variere alt efter hvad man har derhjemme. Af og til tilføjer jeg også peanutbutter, og dét kan også anbefales hvis man er til den slags.

I denne omgang lavede jeg en bønnebrownie på sorte bønner og uden peanutbutter, og så lavede jeg en portion nicecream til og toppede det hele med saltristede hasselnødder. En mættende snack, en sund dessert eller en meget fornem morgenmad – det er hvad man gør det til! Hasselnødderne er hakket fint og tørristet på panden med lidt salt. Nicecream er blendede, frosne, modne bananer. Du blender bare lige så mange bananer som man kan spise til/antal af portioner. Når bananerne er blendede (jeg bruger en oldgammel foodprocessor), så tilføjer man bare et par spsk peanutbutter samt lidt vaniljepulver. Mængden af de forskellige dele er alt efter hvor intens smagen skal være – nicecream har en overraskende mild banansmag (i forhold til det kun består af banan), men banan og kakao går jo også perfekt sammen, så man kan også bare spise nicecream’en som den er. Jeg har også en opskrift liggende på nicecream med kakao og peanutbutter, som man selvfølgelig også kan spise til.

Ps nicecream har en fin is-konsistens, men hvis man lige skal sætte et halvt fotostudie op samt være sikker på at få det helt perfekte skud, ja, så smelter det altså ret meget. Blot til info at det ikke behøver se så sørgeligt ud som mit!

God fornøjelse og velbekomme!!

bønnebrownie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *