Type and press Enter.

Spaghetti bolognese: Vegansk, nem og hurtig

vegansk spaghetti bolognese træ skål

Spaghetti bolognese er en klassiker af en hverdagsret, og det gælder altså også i det veganske køkken. Det her er min version af retten, og jeg håber du vil kunne lide den! Jeg har lavet den med gulerod og grønkål, men man kan egentlig bare putte de grøntsager i som man har liggende – bruger dog oftest sød kartoffel, gulerod, spinat og/eller grønkål. I min version hakker jeg grønkålen groft, så den bliver lidt mere rustik – hvis du serverer den for lidt grøntsags-forskrækkede typer, så hak den fint, så ser man den nærmest ikke…. Du kan med fordel også tilføje f.eks. røde linser, som jeg altid har i mit veganske basis-køkken. Hvis du gør det, så kan det være at du skal justere tiden på varmen en smule, så de kan nå at koge ud.

Denne veganske  spaghetti bolognese er mit bidrag til en vegansk madserie, som kører i blogfællesskabet Bloggers By Heart, som jeg er en del af. November er nemlig “World Vegan Month” og det er vi en håndfuld bloggere der fejrer med en masse lækkert mad. Nederst i det her indlæg finder du links til de andre opskrifter i madserien!

3-4 personer (eller to og så til madpakker)
Tid: 15-20 min.

Ingredienser:
5-10 gulerødder
75 gram grønkål
1 pakke Naturli’ Hakket
1 løg
2 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
Frisk basilikum
2 dl vand
2 spsk soyasauce
2 spsk mørk balsamico
2 spsk ketchup
1 spsk gærflager
2 tsk paprika
1/2 tsk røget paprika
1 tsk oregano
1/2 task chili pulver
Spaghetti

Fremgangsmåde:
Sæt først vand over til spaghetti og kog det samtidig med at du laver resten.

1. Klargør grøntsager! Put hvidløg og løg i en mini-hakker og hak det helt fint. Kom gulerødder, grønkål og basilikum i en foodprocessor og kør den til de er i bittesmå stykker.
2. Sautér hvidløg og løg i lidt olie i en gryde, og tilsæt derefter grøntsagerne og steg i et par minutter ved høj varme.
3. Skru derefter ned på middelvarme og tilsæt Naturli’ Hakket.
4. Steg det til det hele bliver en fars lignende masse og til at Naturli’ Hakket tager lidt farve.
5. Tilsæt derefter soyasauce, balsamico, gærflager og alle tørre krydderier.
6. Steg i et par minutter.
7. Tilsæt vand, hakkede tomater og ketchup. Varm igennem og smag til!

Servér den veganske spaghetti bolognese med vegansk pastadrys (opskrift her) og frisk basilikum på toppen. Velbekomme!

World Vegan Month hos Bloggers By Heart
I går udgav Tekla en opskrift på peberfrugt picadillo, og i morgen kl. 9 kan du finde et indlæg om vegansk marked i Berlin hos berlinblog.dk! Kig forbi de forskellige blogs, du vil ikke fortryde <3

Hjemmelavet chai latte, linemailis.dk
Falafelvaffel med taboulehsalat, mariasilje.dk
Sellerisuppe med kokosmælk og citrongræs, madfilosofie.dk
Fyldte squash, moniamagdalena.com
Peberfrugt picadillo, glutenfriforbegyndere.dk
Vegansk marked i Berlin, berlinblog.dk
Vegansk fudge, hverdagsro.dk
Vegansk og glutenfri svampespread, lisesommerlund.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 comments

  1. […] Vegansk spaghetti bolognese hos Freya Emilie […]

  2. […] hos Teklaskøkken.dk Vegansk livsstils marked i Berlin på Berlinblog.dk Vegansk bolognese hos Freyaemilie.dk Vegansk fudge […]

  3. […] Afsnit 6// dette afsnit finder du hos min kære med-veganer FreyaEmilie.dk, som deler opskriften Spaghetti bolognese: Vegansk, nem og hurtig. Afsnit 7// på BerlinBlog.dk finder du indlægget World Vegan Month Berlin. Afsnit 8// Tina fra […]

  4. Dejlig simpel blog du har 🙂 Og tak inspiration til aftensmaden. Jeg har aldrig brugt naturlig hakket til Bolognese, men måske skal jeg lige give det et go? 🙂
    God dag til dig <3

    1. Mange tak Lise <3 Det synes jeg helt bestemt du skal prøve! Det er dejlig nemt! Også god dag til dig <3

  5. […] – Glutenfri svampe spread hos  Lise Sommerlund. – Vegansk spaghetti bolognese hos Freya Emilie. – Vegansk fudge hos […]

  6. […] så du kan lave lækkert mad som ligner det du plejer – prøv f.eks. min opskrift på vegansk spaghetti bolognese. Der bruges også meget vand i produktionen af f.eks. tøj – bomuld bruges eksempelvis i […]