Type and press Enter.

Bæredygtig make-up: Øko refill-mascara i bambusemballage

bæredygtig make-up

Bæredygtig mascara fra ZAO

Det her indlæg kommer til at handle om bæredygtig make-up. Nærmere specifikt om mascara. Hvis den er en del af din daglige make-up rutine, kommer du af gode grunde igennem et par mascara’er i dit liv, og derfor er der stor grund til at skifte over til et produkt, der støtter op om en grønnere og mere bæredygtig make-up kultur. Den her mascara fra ZAO er nemlig både vegansk, økologisk, naturlig og så kommer den i en fin bambus emballage. Det bedste af det hele er, at når din mascara er brugt op, så køber du blot en mascara-refill og genbruger altså din emballage – og det er i længden billigere og meget mere miljøvenligt ikke heletiden at skulle skifte den ud med en ny. Den findes i flere varianter, blandt andet med ekstra volume, en med aloe vera og også en i brun farve. Den jeg har er den sorte volume mascara (den på billederne), og den er jeg meget glad for og kan anbefale i høj grad. Den giver et naturligt look og klumper ikke – den holder desuden hele dagen.

Indlægget her er hverken sponsoreret eller lavet i samarbejde med ZAO, men er skrevet blot for at gøre opmærksom på dette lille vidunder af et make-up mærke som faktisk tager ansvar – og heldigvis laver nogle rigtig gode produkter samtidig. Jeg vil i fremtiden gerne prøve flere af deres produkter (når jeg har brugt mine nuværende op), da de blandt andet også laver neglelak, pudder, øjenskygge, blush, lipgloss og foundation. Ønsker du også bæredygtig øjenmake-up fjerner? Så læs med i mit indlæg her.

Den sorte volume mascara koster 179 kr og kan købes her
Aloe vera mascara refill koster 99 kr og kan købes her
Andre af ZAO’s produkter kan købes her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 comments

  1. […] plastik-indhold og -emballage. Du kan også læse her om mine genanvendelige vatrondeller , her om min refill-mascara i bambus emballage og her om bæredygtig og plastik-fri hårfjerning. Andre […]

  2. […] Hvis du er interesseret i andre bæredygtige ændringer du kan lave på badeværelset og i pleje-rutinerne, så læs mere her: Økonomisk og bæredygtigt: 2 slags genanvendelige vatrondeller Safety razor: Bæredygtig barbering Økologisk refill-mascara i bambus emballage […]

  3. […] 6. Vælg kosmetik og personlig pleje med omhu Her gemmer der sig nemlig også en masse skidt. Vælg naturlige og rene produkter for din egen skyld, og vælg produkter og støt virksomheder som tager ansvar og f.eks. benytter ingen eller bæredygtig emballage. Du kan også lave meget af det selv, hvis du er til den slags DIY-projekter. Jeg er stoppet med at bruge cremer, og bruger nu kun rene olier i glasflasker (jojobaolie og hybenkerneolie). Jeg bruger f.eks. en sæbebar til ansigstvask, skintonic i glasflaske og en deo i en lille metaldåse (som ses på billedet). Kokosolie har jeg i en glasbeholder som make-up-fjerner, og min mascara er i bambus-emballage og er en del af et refill-koncept – læs mere om den lige her. […]